Risikostyring, bygbarhed og projektoptimering

Med stor erfaring og nærvær skaber Peer resultater. Peer motiverer kollegaer og samarbejdspartnere med sin energi og viljestyrke. Han baserer samarbejde på tillid og gensidig respekt. Med en positiv livsindstilling forstår han at skabe et godt arbejdsklima og en god stemning, uden at tabe fokus på målene. Peer har en evne til at forvandle tankekraft til handlekraft.

Peer har et solidt kendskab til byggebranchen, byggeriets sammenhænge og markedskendskab. Han har et veludbygget aktivt netværk, og kombinationen af solid erfaring og gode relationelle kompetencer gør Peer i stand til at forstå kundens specifikke behov, som han formår at omsætte til værdifulde løsninger.

Peers spidskompetencer ligger inden for risikostyring, bygbarhed og projektoptimering. Han har generelt et stort kendskab til byggeprocesser og bygningsmæssige sammenhænge.

Peers kompetencer kommer især i spil ved udarbejdelse, implementering og opfølgning af strategier og forretningsplaner i forbindelse med organisationsudvikling, igennem innovation af forretningen.

Med en visionær og positiv livsindstilling har Peer altid været en respekteret og vellidt leder, kollega og samarbejdspartner.