Ulysses - Indbundet

Ulysses - Indbundet
279.95 DKK 399.95 DKK
Køb nu

Ulysses Et af de helt centrale og nyskabende værker i 1900-tallets litteratur og et højdepunkt i den litterære modernisme - provokerende, morsom, rørende og ind imellem ganske utilgængelig. Romanen skildrer Dublins brogede liv i løbet af én enkelt dag, nærmere bestemt d. 16. juni 1904. Vi følger to hovedpersoner - den unge skolelærer Stephen Dedalus og den midaldrende, jødiske annoncesælger Leopold Bloom - på deres færd gennem byen og får et højst intimt indblik i deres adfærd og tankeliv. “Ulysses” er en universel historie om kærlighed, svigt og magt - en bog, der er svaret på alt! Nu udkommer dette storværk i en ny og spændstig dansk oversættelse af Karsten Sand Iversen. Udtalelser Der er liv og poesi i Karsten Sand Iversens flotte og dristige nye oversættelse af et af verdenslitteraturens mesterværker. – Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten, 6 stjerner Skøn og sjofel, sofistikeret og saftig, vild og vanvittig, krævende og kulret kommer Joyces ’Ulysses’ os i møde i Karsten Sand Iversens fuldt ud prægtige gendigtning. Det er nu, ’Ulysses’ skal læses eller genlæses. – Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken, 6 stjerner Karsten Sand Iversens fænomenale nyoversættelse slår Mogens Boisens gamle oversættelse af marken […] Med Joyces skandaløse, skabrøse værk blev fortællekunsten absolut moderne. – Erik Skyum-Nielsen, Information Årets vigtigste klassikeroversættelse udkommer i dag. James Joyces skelsættende “Ulysses” er i den nye udgave både præcis og musikalsk. – Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad “Ulysses” er meget morsommere og langt mere spændende end sit rygte. Den kan sagtens læses af almindelige dødelige. Og i den nye oversættelse får vi endda en mere personlig version, der har karakter ligesom originalen. – Kristian Ditlev Jensen, Weekendavisen