Søde skat - Sæsonernes danske kager og desserter - Indbundet

Søde skat - Sæsonernes danske kager og desserter - Indbundet
269.95 DKK 299.95 DKK
Køb nu

Søde skat Dejligheder fra før verden gik af lave og kager blev med fondant! Marie Holm har begået en pragtfuld kagebog med den danske kageskat, som udspringer af årstidernes skatkamre. Bogens billedunivers er inspireret af Anna Anchers kunstfarver. Elsker du også alle de danske kageklassikere og desserterne, der smager så sødt som i gamle dage? Dengang, for ikke så længe siden, hvor der fandtes sæsoner i det søde køkken og man bagte med æbler, pærer og blommer fra haven og nedskrev sin nabokones opskrift på citronfromage, simpelthen fordi den smagte vidunderligt. ForMousseKageOgFædreland! Over 4 årstidskapitler deler Marie Holm ud af sin søde danske skat: de farmorfastelavnsboller, der år efter år tager Politikens læsere med storm. Kult-risalamanden med rosenvand, de umanerligt smørskøre medaljer, vandbakkelseskransen med rabarber og geranium. Bogen indeholder ogs den flødeskumsmonumentale sveskelagkage, pæretærten over dem alle, den lille stikkelsbærmazarin, Jyttes fynske brunsviger og vel nok verdens bedste vaniljekranse. Og alt andet bevaringsværdigt. Med tidligere kampråb som BuddingenTilbagePåBordet og SveskenTilbagePåDisken melder Marie klar til at slå et slag for de gode danske kager og desserter. For bevarelse og fornyelse af vores søde nationalskat. Om forfatteren Marie Holm er madjournalist, kogebogsforfatter og dessertprædikant. Hun er kendt som buddingedronningen fra morgenradio hver søndag på Radio24Syv med Master Fatman. Marie skriver desuden for Politiken, Gastro og Lækkerier.