Ritt - Erindringer - Hardback

Ritt - Erindringer - Hardback
134 DKK 150 DKK
Køb nu

Ritt Den generation, som Ritt Bjerregaard tilhører, blev voksne i 1960’erne og 1970’erne og havde helt enestående muligheder for at være med til selv at forme det danske samfund. P-pillerne bidrog til at ændre kønsroller og ægteskabs- og familiemønstrene. Omstillingen fra landbrugs- til industrisamfund og en vældig økonomisk vækst nedbrød de traditionelle klasseforskelle og gav plads for eksperimenter med nye normer. Ikke kun en personlig beretning En af Danmarks mest markante politiske profiler, Ritt Bjerregaard, skriver nu sine erindringer. De er ikke bare et underholdende og tankevækkende selvportræt, men også et billede af de seneste 70 års danmarkshistorie, som den store efterkrigsgeneration har oplevet den og set den gennem et socialdemokratisk temperament. I dette første bind af Ritt Bjerregaards erindringer fortæller hun levende og konkret om sin vej ind i politik, som den tager sig ud for hende, når hun i tilbageblik betragter sin opvækst og sine personlige forudsætninger ud fra et køns- og klassemæssigt tidsperspektiv med portrætter af sine forældre, sin ægtefælle, sine kærester, venner og fjender. Bogen er rigt illustreret, og billederne er med til at gøre Ritt Bjerregaards erindringer til en spændende samtidshistorie. Hendes refleksioner over selvoplevede kønsroller og klasseforskelle vil ikke mindst kvinder af hendes generation kunne genkende som deres egne. Udtalelser Første bind af Ritt Bjerregaards erindringer lægger grunden til et hovedværk i dansk erindringslitteratur […] En dejlig bog, som ingen fremover kan komme uden om, hvis man vil vide noget om, hvad der skete med Danmark i det 20. århundrede. ” - Bjørn Bredal, Politiken, 6 stjerner En varm og levende skildring […] velskrevet læsning fyldt med sjove privatfotos fra en svunden tid. - Familie Journalen, 6 stjerner Et varmt og levende portræt af en kvinde og et Danmark i forandring. - Jyllands-Posten, 5 stjerner