Retten til sex - Hæftet

Retten til sex - Hæftet
Kategorier: VVS, Haner
299.95 DKK
Køb nu

Retten til sex Vinder af Blackwell’s Non-Fiction Book of the Year 2021 “Retten til sex” er en essaysamling om køn, sex, race og magt. For Amia Srinivasan er feminismen en politisk bevægelse, der spørger, hvordan verden ville se ud, hvis kvinder ikke længere var undertrykte i politisk, social, seksuel og økonomisk forstand. Bogens seks tekster handler om bl.a. voldtægt, pornografi og prostitution. Titelessayet fokuserer på den såkaldte incel-bevægelse, og navnlig sagen om amerikaneren Elliot Rodger, der i 2014 dræbte seks personer og sårede 14, fordi han ville straffe de kvinder, der havde afvist ham, og de seksuelt aktive mænd, han var misundelig på. Eksemplerne i ”Retten til sex” er primært hentet fra USA, England og Indien, men dens emner er universelle og centrale for feminismen i fortid, nutid og fremtid. Srinivasan udfolder emnernes kontroversielle og komplekse aspekter, hvilket gør hendes bog til et væsentligt indspark i debatten om, hvordan vi omgås hinanden i en tid, hvor kategorier og traditioner er i opbrud. Om forfatteren Amia Srinivasan er født i 1984 i Bahrain og opvokset i London, New York, Singapore og Taiwan. Hun er professor på All Souls College i Oxford og har tidligere undervist på blandt andet Yale og UCLA. Srinivasan har skrevet essays og artikler for Times Literary Supplement, New York Times og London Review of Books, som hun også er medredaktør af. “Retten til sex” er solgt til udgivelse i 19 lande.