Pigen fra Den Franske Skole - Indbundet

Pigen fra Den Franske Skole - Indbundet
Kategorier: VVS, Haner
209.95 DKK 300 DKK
Køb nu

Pigen fra Den Franske Skole 21. marts 1945. Få uge før krigens afslutning. 26 modstandsfolk sidder fanget i Shellhuset. Over 500 mennesker er samlet på Den Franske Skole, heriblandt 34 katolske nonner, otte civile lærerinder og 482 børn. Og 1200 kilometer væk letter 51 engelske fly med kurs mod København – forude venter en af danmarkshistories mest afgørende dage. Den unge københavner Asta vil helst holde sig på afstand af krigen og bare leve sit liv med job, familie, veninder og drømme om den store kærlighed. Men krigen trænger sig på sammen med en voksende skyldfølelse. Modstandsmanden Harald har for længst valgt side. Harald er ikke nogen helt, men siden tyskerne skød hans bror, har krigen besat hans sind. Langt væk – på den engelske østkyst – bliver den unge Royal Air Force-pilot Edward sendt på en mission så kompliceret og risikofyldt, at den betragtes som en af de vanskeligste under hele Anden Verdenskrig: bombningen af Shellhuset i København. Og midt på Frederiksberg – på den traditionsrige franske skole – insisterer lærerinden Benedikte på, at krigens vanvid ikke skal påvirke skolens hverdag. Her hersker orden, bøn og disciplin, og man er endnu lykkeligt uvidende om, at skolen snart vil blive centrum for en af nyere dansk histories største tragedier. “Pigen fra Den Franske Skole” er en fri gendigtning af katastrofen i foråret 1945 men bygger på en række interviews med mennesker, der havde begivenhederne helt tæt inde på kroppen.