På afveje - Kate Burkholder 9 - Indbundet

På afveje - Kate Burkholder 9 - Indbundet
117 DKK 130 DKK
Køb nu

På afveje For to år siden modtog Joseph King en dom på livstid for mordet på sin kone. King er udstødt medlem af Amish-samfundet og kendt for sit voldsomme temperament, og nu er han undsluppet fængslet og på vej mod Painter’s Mill. Nyheden om en morder på fri fod spreder sig som løbeild, og politikommissær Kate Burkholder og hendes team er i højeste beredskab. Men dette er personligt for Kate. Hun voksede op sammen med Joseph King. Som trettenårig amish-pige tilbad hun den jord, han gik på. Men hun havde aldrig forestillet sig, at King en dag kunne finde på at tage sine egne børn som gidsler på deres onkels farm. King er bevæbnet, desperat og har intet at tabe. Kate frygter for børnenes sikkerhed og er pludselig fanget med en morder. Men da han beder om Kates hjælp for at bevise sin uskyld, inden han lader hende gå, bliver hun pludselig i tvivl: er han uskyldigt dømt? Om serien Castillos spændende krimier med den kvindelige kriminalbetjent Kate Burkholder i hovedrollen udspiller sig i et amerikansk amish-område, og spændingerne mellem den afskårede og religiøse amish-kultur og den anglo-amerikanske midtvestkultur giver romanerne et helt unikt særpræg. Castillo er selv opvokset på landet i Ohio tæt på et amish-område, og har altid fundet kulturen spændende og mytisk. Om forfatteren Linda Castillo har en fortid som finansmanager. Hun bor i Texas med sin mand, og ud over sin forfatterkarriere har hun en passion for heste. Castillos spændingsromaner er detaljerede historier der både indeholder fine personskildringer, velskruede og intense plots samt detaljerede beskrivelser af den amish-kultur som danner baggrunden for de forfærdelige forbrydelser, Kate Burkholder skal opklare. Imellem 2001 og 2007 skrev Castillo primært romantiske spændingsfortællinger men siden 2009 hvor hendes første krimi udkom i USA, har hun fundet sin rette stemme. Med bøger udgivet i 30 lande er Linda Castillo en international bestsellerforfatter i verdensklasse. Castillos romaner er yderst velskrevne, stramt komponerede og hæsblæsende spændende lige til det sidste!