Krigen indeni - Paperback

Krigen indeni - Paperback
Kategorier: VVS, Haner
128.95 DKK 140 DKK
Køb nu

Krigen indeni “Krigen indeni” er en rejse gennem den ukrainske revolution og krig fra 2014 til 2016 fortalt gennem tre personer, der på hver sin vis hvirvles ind i den blodige konflikt. Den beskriver, hvad der sker med mennesker, når en krig kryber langt ind under huden på en – og bliver en del af ens liv og skæbne. Anna er en 42-årig ukrainsk husmor fra Kyiv, der arbejder i sin mands parfumefirma, da revolutionen for alvor bryder ud på Majdanpladsen og i hovedstadens gader i februar 2014. Hendes kald bliver nu at tilslutte sig de tusinder af frivillige ukrainere, som støtter Majdan-aktivisterne i deres kamp for at blive en del af Europa. Den 19-årige jurastuderende Bogdan vælger en ganske anden vej. Han bliver kriger. Drevet af et håb om at omstyrte det ukrainske samfund og Ruslands dominans i landet melder han sig ind i en højreorienteret milits, der kæmper i forreste linje ved fronten i Østukraine. “Krigen indeni” er samtidig Matilde Kimers personlige beretning om, hvad det har gjort ved hende at opleve had, vold og livsfare på tætteste hold. I denne udgave har hun tilføjet et nyt forord, da begivenhederne i 2014 danner grundlag for den krig, som Rusland indledte mod Ukraine i februar 2022. Om forfatteren Matilde Kimer (1980) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2007. Siden 2009 har hun dækket Rusland og de tidligere sovjetstater som korrespondent for DR. Hun har modtaget flere priser for sit arbejde. For bogen vandt hun i 2017 Den Berlingske Fonds Journalistpris og Blixen prisen for årets faglitterære udgivelse.