Jeg er f*king hot Renée Toft Simonsen fortæller her uden omsvøb om de emotionelle op- og nedture, der kendetegner de år, hvor hormonproduktionen falder igen, og nætterne præges af varme og uro - og hvor livet opleves og føles så intenst og overvældende, som dengang man blev teenager. Da jeg fyldte 13, lagde jeg mig på knæ og bad til gud, om han ikke nok ville sørge for, at jeg snart fik min menstruation og et par ordentlige bryster. Mit hedeste ønske og det, der fyldte alle mine tanker, var, at jeg ville være kvinde, og det kunne kun gå for langsomt. Gud hørte mig, og der kom selvfølgelig gang i festen og hormonproduktionen til sidst, med alt hvad det indebar af vilde følelsesmæssige rutsjeture, forelskelser og forandringer, fysiske som psykologiske. Sådan skriver Renée i bogen, hvor hun beskriver dét at fylde 50 og komme i overgangsalderen som en kæmpe omvæltning i en kvindes liv. Som 50-årige er vi på vej over midten, verden forandrer sig med stor hast omkring os. Døden kommer tættere på, kroppens forfald begynder at sætte sine spor, og skavank-alderen sætter ind. Børn der flytter hjemmefra, skilsmisser og forældre, der dør, er alt sammen skelsættende begivenheder i det levede liv, og det er nøjagtig de følelsesmæssige rutsjeture, der er knyttet til de begivenheder, jeg har været interesseret i at skrive en bog om. Disse betragtninger har udmøntet sig i bogen, der ifølge Renées selv er forankret i hverdagen og det almindelige livs eventyr, med alt hvad det indeholder af smukke erkendelser og fornyet visdom, der naturligt opstår, når vi ser ind i de tomme og efterladte børneværelser, og spørgsmålet trænger sig på; Hvis vi ikke er nogens mor, hvem er vi så?