Da guldalderen kom til Søhøjlandet Det smukke midtjyske landskab med Himmelbjerget som et knejsende fokus blev først opdaget af den københavnske kulturelite i 1830’erne, hvor kunstnere forsigtigt sneg sig ud i det storslåede sceneri. Det blev maleren Vilhelm Kyhn, der for alvor åbnede alles øjne, da han med sine elever drog på sommerstudier til Ry i 1870’erne. Her dannedes en koloni på linje med andre store samtidige danske kunstnerkolonier, hvor landskabsmaleriet dannede rammen og særligt Kyhns kunstsyn dens indhold. “Da guldalderen kom til Søhøjlandet” er både en beskrivelse af kunstnernes opdagelse og brug af det dramatiske midtjyske landskab fra 1830’erne til begyndelsen af 1900-tallet og et portræt af den endnu relativt ukendte kunstnerkoloni centreret omkring Vilhelms Kyhns person og arven efter denne.