Byg din egen cykel - Paperback

Byg din egen cykel - Paperback
134.95 DKK 149.95 DKK
Køb nu

Byg din egen cykel Danmark er en af de mest cykelglade nationer i verden – faktisk har 9 ud af 10 danskere en cykel. Hvis du er en af de cyklister, der drømmer om en original og anderledes cykel, går ind for genbrug frem for brug-og-smid-væk og samtidig kan lide at bruge dine hænder, så er dette bogen, du har ventet på. Dette er den ultimative guide til dig, som vil i gang med at bygge din egen cykel! Her er udførlige beskrivelser og billeder af, hvordan værktøjet fungerer, hvor og hvordan man finder de rigtige reservedele, hvilke elementer en cykel er bygget op af, samt hvordan man skiller og samler den fra A-Z. Den selvlærte cykelbygger Christian Rindorf taler ud fra mange års erfaring. Med masser af tips i posen og et glimt i øjet tager han dig i hånden og guider dig gennem junglen af værktøj og cykledele. Mange flotte billeder viser på en overskuelig måde, hvordan du kan forvandle selv det mest forældede cykellig til en funklende flot, ny cykel hjemme i din egen stue. Alle kan være med, uanset køn, alder eller baggrund. Og alle kan lave deres egen cykel derhjemme, uanset om man bor på et kammer eller i en kæmpe villa. Bogen er en slags ‘kogebog’ for cykler, hvor den glade amatør kan begynde, og den mere erfarne kan hente yderligere inspiration. Om forfatteren Christian Rindorf er musiker, skolelærer og selvlært cykelbygger. Han uddanner sig i dag til bygningssnedker. Han har skruet på og arbejdet med cykler i mange år og er absolut autodidakt, hvilket underbygger bogens relevans for den almindelige amatør. Christian har undervejs fået mange gode råd og vejledning af forskellige cykelsmede, og han deler gavmildt ud af sin viden i bogen.