Anstalten - Hæftet

Anstalten - Hæftet
270 DKK 300 DKK
Køb nu

Anstalten Det er en sen nattetime i en stille forstad til Minneapolis. Ukendte gerningsmænd bryder ind i Luke Ellis’ families hus, slår hans forældre ihjel og laster ham ind i en sort varevogn. På under to minutter er gerningen afsluttet. Luke vågner på anstalten, i et værelse som ligner hans eget, men uden vinduer. Når han åbner værelsets eneste dør, finder han andre døre; døre til værelser med andre børn som ham. Alle børnene har særlige evner inden for telekinese og telepati, og er endt på anstalten på samme måde som Luke. Kalisha, Nick, George, Iris, den tiårige Avery Dixon og Luke befinder sig alle sammen i forhuset. De andre børn er flyttet til baghuset. Kalisha fortæller, at det er ligesom en insektfælde, fordi børnene tjekker ind, men de tjekker aldrig ud. Anstaltens tilsynsførende, Mrs. Sigsby, og resten af personalet har kun ét for øje, nemlig skruppelløst at udvinde børnenes særlige evner. Præmissen på anstalten er, at hvis børnene samarbejder, får de mønter af personalet som de kan bruge på a nstaltens salgsautomater, men hvis de modsætter sig, er straffen brutal. Luke bliver mere og mere desperat for at slippe væk og tilkalde hjælp, for flere af børnene forsvinder til baghuset. Men ingen er nogensinde undsluppet anstalten. Kom med og få et indblik i anstalten; et sted hvor det gode ikke nødvendigvis besejrer ondskaben.