Ama’r halshug Henriette Karlsen blev kendt, da hun i TV 2-dokumentaren ‘De brændte børn’ fortalte sin rystende historie. Nu har hun skrevet en bog om sin barndom og myndighedernes svigt – og om, hvordan hun i dag bruger sin egen historie til at hjælpe andre udsatte børn og unge. I Henriette Karlsens selvbiografiske bog får man et råt og ufiltreret indblik i et liv, der allerede har været mere hæsblæsende end de flestes, og i steder og miljøer, som er fremmed land for mange. Fortællingen begynder i de tidlige barneår i hælene på tørstige forældre på Amagers brune bodegaer, hvor Henriette må lære at gebærde sig blandt fulde og uforudsigelige voksne. Den tager os med til hjemmet, hvor volden fra moren og stedfaren konstant lurer, og den fortsætter på gader, stræder og i skolegårde, hvor man kun klarer sig, hvis man ikke viser svaghedstegn og tør mere end de andre. En iskold decemberaften stikker Henriette af fra sin mors lejlighed og løber på bare tæer gennem gaderne. Hun er 15 år og har endegyldigt fået nok af det hele. Henriette ender først på Christiania, hvor hun må klare sig selv og lære fristadens koder af sine nye ”onkler”. Senere, på det kommunale opholdssted Ertodeto, forvandler tilværelsen uden voksent opsyn sig til en endeløs narkofest. Som 19-årig møder Henriette kommunens gadeteam Pigegruppen – og det bliver et vendepunkt i hendes liv. Hun vælger at komme ud af sit misbrug og bruge sine erfaringer konstruktivt. Siden har hun viet sit liv til, at ingen børn skal gå igennem det samme, som hun selv gjorde, uden at nogen hører og hjælper dem – blandt andet ved at stifte foreningen De Stærke Børn, der tilbyder udsatte børn og unge samvær og rådgivning. For at forstå meningen med Henriettes kamp må man først og fremmest høre hendes egen historie – og gennem den få indblik i et liv og et råt miljø i Danmark, som de færreste kender til.
