granskning ikt digitale byggeri

Usund kultur i byggebranchen

Skrevet af Christian Blicher, advisor i V2C

Bragt som kronik i Ingeniøren

 

Det er opsigtsvækkende, hvad vi finder, når vi gransker byggeprojekter. Ansvarsfraskrivelse. Mangler i de afleverede projektmateriale. Modstridende design og krav i beskrivelserne. Hvorfor er niveauet ikke højere?

Alle i branchen ved, at ændringer er billigt i projekteringsfasen, meget dyrere i byggefasen, og uoverkommeligt dyre i driftsfasen. Hvorfor agerer branchen så, som om det er omvendt? Betyder det, at man ikke bruger sund fornuft, når man laver sit byggeregnskab, beslutter projektets tildelingskriterier, eller forventningsafstemmer rådgiverkontrakterne?

I bund og grund mener jeg, at det handler om kulturen i branchen.

Dårlig kultur spænder ben for byggeriet. Der udbydes på de forkerte tildelingskriterier for de projekterende og udførende, ofte laveste pris, hvilket medfører en endnu værre kultur, hvor ydelser og risiko bliver reduceret voldsomt for at afspejle det budget, man har til at udføre opgaven.

Følgende er baseret på vores erfaringer og oplevelser med granskning inden for alle grene af dansk byggeri og renovering.

 

  • Den projekterende part fraskriver sig projekteringsansvaret. Vi ser en stigende tendens til, at de projekterende fraskriver sig ansvaret i projektmaterialet. Der sker kontraktbrud, når det kommer til at levere de aftalte ydelser. Og det er ofte et produkt af, at man ikke har afstemt forventningerne inden. Den projekterende part ligger projekteringsansvaret over til entreprenøren. Attituden synes at være, ”går den så går den”. Problemet bliver tydeligt, når stilstand og store regninger melder sig på byggepladsen, og den projekterendes erstatningspligt kun udgør en brøkdel af ekstrakravene fra entreprenøren. Regningen ender hos bygherren som ofte er kommunal eller statslig. Det betyder, at det er skatteydere og brugere af det kommende byggeri, der betaler regningen.

 

  • Tværfaglig granskning af projektmaterialet bliver ikke udført inden faseaflevering. Vi finder rigtig mange fejl på tværs af fagdisciplinerne. I et kommunikationssamfund med overflod af digitale redskaber er det ærgerligt, at de forskellige parter ikke taler mere effektivt sammen. Vores tværfaglige granskninger viser, at den tværfaglige koordinering ikke bliver udført. Kvalitetssikring af egne fag er heller ikke tilstrækkelig, til trods for, at man kontraktuelt er forpligtet til at udføre kvalitetskontrol.

 

  • Der er en klar stigende tendens til, at funktionsudbud beskrives ind i projektmaterielt. Når vi gransker projekter og kigger på, hvordan entreprenørprojektering er beskrevet, bliver vi nogle gange overrasket over omfanget. Når funktionsudbud og entreprenørprojektering er beskrevet i projektmaterialet, undgår den projekterende at levere en komplet projekteringsydelse, men slipper også for projekteringsansvaret. Ydelsen, prissætning og risikoen flyttes til entreprenøren og medfører skyhøje prissætninger, dårlig konkurrence på udbuddet og tvister fra start. Vi har ingen evidens set for, at funktionsudbud generelt gavner projektets tid, kvalitet eller økonomi.

 

  • Der projekteres digitalt, men der konsistenskontrolleres ikke tilstrækkeligt. Der er utvivlsomt sket et massivt løft i omfanget og evnerne inden for den digitale projektering i de seneste år. Kollisionstest mellem bygningsdele har aldrig været nemmere at udføre, og er for mange entreprenører blevet standardpraksis i planlægning af både arbejde men også ekstrakrav til bygherren. Desværre afleveres der i høj grad 3D modeller, som ikke er kvalitetssikret, hverken internt eller tværfagligt. Det bliver ofte negligeret, hvor stor en økonomisk effekt rettidig omhu med 3D modellerne har på anlægsøkonomien.

 

  • Der detailprojekteres ikke grundigt nok op mod hovedprojektfasen. Konsekvensen er, at der mangler en masse ydelser i det projektmateriale, som sendes i udbud. Vi ser hele afsnit og kapitler, der mangler i beskrivelserne. Tegninger og vigtige detaljer, der ikke er blevet designet eller simpelthen ikke er entydige. Ofte er det dokumenterne der beskriver tværfaglige aktiviteter, som er komplet udestående. Ydelser og mængder der ikke er beskrevet i udbudsmaterialet må ofte indkøbes til overpris efter kontraktindgåelse og til store gener for byggefasen.

Betaler det sig at granske? Selvfølgelig. Granskning er ensbetydende med sund fornuft.

Vi har efterhånden lavet mange granskninger og der tegner sig et tydeligt mønster. Men selvom man kan forebygge en masse fejl med granskning, er det stadig langt hen ad vejen symptombehandling på en usund kultur, hvor der ikke bliver projekteret færdigt. Heldigvis mærker vi en stor vilje fra branchen og en erkendelse af, at man er nødt til at ændre adfærd, hvis vi vil skabe mest mulig værdi for alle byggeprojektets deltagere og for samfundet. Efter min overbevisning handler det om, at vi begynder at bruge den ene krone mere i designfasen for at spare 10 kroner i byggefasen og 1.000 kroner i driftsfasen.

 

For mere info kontakt Christian Blicher telefon 2682 3247 eller mail: cbl@v2c.dk