Velkommen til Kristine Ann Barnes

Lokationsbaseret planlægning

Velkommen til Kristine Ann Barnes

Lokationsbaseret planlægning på dagsordenen

Vi har været så heldige at byde Kristine Ann Barnes velkommen i V2C-teamet. Kristine er uden tvivl en af branchens bedste og førende inden for lokationsbaseret planlægning. Kristine er uddannet bygningsingeniør og har i de sidste 28 år arbejdet som projektleder og proceskonsulent på forskellige byggerier hos nogle af Danmarks største entreprenørhuse, bl.a. MT Højgaard og NCC.

Specialist i lean construction

Kristine har implementeret lean construction på over 100 forskelligartede byggeprojekter. Hun kan både skrive procesleder, underviser og foredragsholder på cv’et og har mange spændende referencer med sig i bagagen. Kristine er specialist i at skabe en effektiv og realistisk tidsplan, der er med til at skabe flow i byggeprocessen.

Sidst, men ikke mindst, formår Kristine at få folk til at samarbejde. Hun har taget en uddannelse i ”Kommunikation og teamrelationer” og er certificeret i Belbin. Kristine ser et godt samarbejde som en forudsætning for en succesfuld proces på lige fod med en overskuelig og realistisk tidsplan.

Med Kristine om bord, styrker vi vores kompetencer inden for planlægning, og vi glæder os over den værdi, Kristine vil være med til at skabe for vores kunder.

Kristine træffes på 27 57 00 37 eller på mail: kab@v2c.dk

Velkommen til Kristine!