Velkommen til Helle Riis

Velkommen til Helle Riis

Med flere projekter i både Jylland og på Fyn udvider vi vores afdeling i Vest.

Vi har pr. 1. december sagt velkommen til Helle Riis, der er startet som advisor hos V2C med base i Århus. Helle kommer fra en stilling som tegnestuechef og projektleder hos LB Consult og har derudover været en årrække hos Orbicon som projektchef og kvalitetschef.

I V2C varetager Helle opgaver inden for granskning og byggeledelse og vil desuden være en vigtig brik i opbyggelsen af netværket i den vestlige del af Danmark.

Helles referencer spænder bredt med alt fra nybyggeri, renovering, energioptimering til driftsopgaver på sygehusprojekter, optimering af projektløsninger og risikobegrænsning. Helle har en teknisk forståelse på et højt fagligt niveau og har erfaring med projekteringsledelse, byggeledelse og projektgranskning med et skarpt fokus på faseopdeling, økonomi og bygbarhed.

Med Helle om bord, styrker vi vores kompetencer inden for byggeledelse, og vi glæder os over den værdi, hun vil være med til at skabe for vores kunder.

Helle træffes på 2131 4360 eller på mail: hri@v2c.dk

Velkommen til Helle!