Stærke kompetencer til V2C

Stærke kompetencer til V2C

Vi har sagt velkommen til Tom Holm og Carsten Nyboe, der bliver nye advisors i V2C.

Tom kommer fra en stilling som sektionsdirektør hos MT Højgaard og Carsten har senest siddet som entreprisechef på Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. De kommer begge med stor erfaring i byggeriets organisering, planlægning og gennemførelse.

Fællesnævneren for Tom og Carsten er deres imponerende karrierer hhv. fra entreprenørbranchen og fra bygherresiden, med CV’er der tæller nogle af de største byggerier i Danmark. De er begge kendetegnet ved skarpe holdninger til det gode samarbejde og har gennemslagskraft, der rykker ved status quo.  

At vi fortsat kan tiltrække kompetencer som Carsten og Tom, bekræfter os i, at vi har opbygget en unik position som en attraktiv arbejdsplads med en stærk vision. Vi er ikke i tvivl om, at de begge med deres erfaring kan være med til at løfte forretningsstrategien og understøtte vores vision om at ændre måden byggebranchen er organiseret på.

Fra 2 til +50 medarbejdere på fem år

Både Tom og Carsten besidder en høj faglighed kombineret med positive menneskelige egenskaber, hvilket gør dem til stærke ressourcer på V2C-holdet, der er vokset fra to til +50 medarbejdere i løbet af de sidste fem år. 

Det har været en afgørende faktor i vores fremgang, at vi er lykkedes med at tiltrække de rigtige medarbejdere med høje faglige kompetencer i en tid, hvor der er rift om den kvalificerede arbejdskraft.Tværfagligheden er en grundsten i vores forretning, hvor vi dækker hele byggeprocessen fra de første streger til idriftsætning.

Carsten og Tom er begge visionære og er anderkendt for at udfordre vanetænkningen i branchen. Et værdimæssigt match, der kan bidrage til at skabe bedre byggeprojekter for vores kunder og for vores branche.

Tom Holm træffes på telefon 5382 2066 og mail tho@v2c.dk

Carsten Nyboe træffes på telefon 5455 3363 og mail cny@v2c.dk