V2C åbner nyt kontor i Odense

V2C åbner nyt kontor i Odense

Hans Toksvig Larsen i spidsen for nyt kontor i Odense

Med åbning af nyt kontor i Odense har vi budt en stærk profil med tyngde, Hans Toksvig Larsen, velkommen til V2C.

Vi er meget stolte af at kunne meddele, at vi d. 15/5 2018 åbner kontor i Odense, der får til huse i det nyrenoverede kontorhotel Pakhusgården 54. Hans Toksvig Larsen skal være med til at opbygge den nye afdeling, som skal dække hele Region Syddanmark.

Hans mange årige erfaring fra komplekse projekter, faglige tyngde og store netværk gør ham til den helt rette kandidat til jobbet. 

Hans Toksvig Larsen er oprindeligt uddannet arkitekt og har gennem 25 år været en fast del af CREO Arkitekter, bl.a. som adm. direktør og partner. Han har varetaget en række opgaver med et stort tværfagligt niveau rettet mod ledelse og styring af firmaets forretningsmæssige og faglige udvikling.

Senest har han været udviklingschef i Midtconsult P/S.

Netværksarbejde over hele landet er både på det strategiske og opgavefaglige niveau et stort udgangspunkt for Hans tilgang til udvikling af konkrete tiltag. Det gælder også de bredspektrede samarbejder, hvor en stor samfundsviden koblet med evnen til at kombinere det med den givne problemstilling er basale grundpiller.   

Læs mere om Hans og åbning af det nye kontor i Licitationen.

Hans træffes på telefon: 2811 5917 og på mail: htl@v2c.dk