Dagbog fra MIPIM

Dagbog fra MIPIM

 

MIPIM 2017 er endnu ikke officielt gået i gang, og alligevel snakkes der her i Cannes om, at pingvin-sæsonen er begyndt. Der hentydes selvfølgelig til de ca. 30.000 jakkesæk, som fylder Cannes gader, torve og pladser. Og det tyder godt! Med over 23.000 tilmeldt messen, heraf ca. 700 danskere, bliver MIPIM 2017 et rekordår. Hertil kommer de ca. 20-25 % mennesker uden adgangskort til messestanden.

Med andre ord summer byen af liv. Restauranter og caféer er fyldt til randen fra tidlig morgen til efter midnat, med forventningsfulde forretningsfolk, der nu har knap fire døgn til at møde og få udvidet netværket.

V2C har i år sendt fem personer afsted for at netværke og møde nye som eksisterende kunder og samarbejdspartnere under Cannes sol. Vejret tegner til at blive fremragende! V2C har allerede haft et par gode møder, nogle frokoster og et par middage med vores netværk – og vi kan derfor nu sige, at vi er kommet rigtigt godt fra start inden MIPIM 2017 for alvor er skudt i gang.

Vi mærker en stor interesse for vores ydelser og kompetencer, som både er værdiskabende og risikonedbringende for bygherrer. Der har især været en søgen efter V2C’s kompetencer fra udenlandske investorer og udviklere, bl.a. fra Nordamerika, hvor man under udtrykket Project Risk Manager er vant til at have uvildige rådgivere på projekterne for at sikre bygbarheden – både den tekniske bygbarhed, men i lige så høj grad for at sikre, at byggeriet holdes inden for de afsatte rammer for tid og økonomi.

Det er interessant og bekræftende at se, hvordan udenlandske toneangivende spillere flittigt gør brug af ydelser, som vi har specialiseret os i. Men det er også problematisk, at de må anvende engelske QS, fordi de oplever, at danske traditionelle rådgivere ikke kan løfte opgaven. Vi skal vende os til, at byggebranchen bliver mere globaliseret. V2C tager gerne den udfordring op. Vi skal sikre, at viden og kompetencer udvikles og bliver i Danmark til gavn for fremtidige danske byggerier. Danske byggevirksomheder skal gå foran og være med til at sætte dagsordenen på den internationale scene. Med andre ord ligger her altså et stort potentiale, vi sammen kan forløse.

Så, vi væbner os med solcreme og et åbent sind, og vi håber selvfølgelig også at nå at møde dig. Skulle du ikke løbe ind i os på Greater Copenhagen-standen eller på gaden i Cannes, så kontakt gerne Anna på ami@v2c.dk eller på tlf nr. 60719985. Hun sørger for, at du får booket et møde med en af V2C’s deltagere.